Korsika på kryds og tværs – motionscykling på Korsika

Korsika på kryds og tværs

Lørdag d. 16.09 – 23.09.2017
(BLIVER IKKE GENNEMFØRT I 2017)
Pris pr. pers. kr. 9.998,-

NYHED !!
Nu muligt med fly fra Billund via København
Tillæg kr. 750,- pr. pers.

Korsika på kryds og tværs

Korsika er ydelse med nydelse. Korsika er høje bjerge, smukke bugter med fantastiske strande – fantastiske veje gennem bjergene. Hvis du har prøvet at cykle i alperne og gerne vil stifte bekendtskab med en anderledes storslået cykeloplevelse, er motionscykling på Korsika perfekt til dig.

Korsika er med sine 8.720 m2 på størrelse med Sjælland. Der bor i alt 220.000 mennesker på Korsika. Heraf bor halvdelen i og omkring de to største byer Ajaccio (Napoleons fødeby) og Bastia. Vi har arrangeret ture til Korsika siden 1983 og har stor erfaring med alle former for rejser til denne smukke ø.

Indkvartering

Du bor hele ugen med halvpension. Vi har ophold på mindre hoteller på dobbeltværelser. Er du alene eller er I et ulige antal, vil I blive tildelt et værelse delt med en anden rejsende af samme køn.

Teknisk information

For at deltage på en af turene anbefales det:

  • at man er i god fysisk form
  • at din racercykel er i tip-top orden og monteret med 34-50 samt 12-27 gearing

Cykelhjelm er obligatorisk på turen.

Sværhedsgraden på turene ligger på 3½, ud af 5.

Bagagevægt på flyet til Korsika

Der må medbringes på flyet:
20 kg. indskrevet bagage samt 5 kg. håndbagage (50 x 40 x 25 cm.).

Cykeltransport

Hvis I er en gruppe, kan der laves andre aftaler med os om andre opsamlingssteder. I øvrigt vil vi følge denne opsamlingsplan:
(Tager forbehold for ændringer)

Onsdag aften:
20.00 opsamling Gl. Ellebjerg st.
Torsdag morgen:
06.30 Slagelse, trafikcenter
08.00 Odense, p-plads v. rundkørsel Ørbækvej/Østre Ringvej
09.00 Kolding Storcenter
10.00 Padborg, OK trucktank.

Hjemkomst af cykler vil være i løbet af enten søndag eller mandagen alt efter hvornår vores chauffører kan nå hjem til. Afhentning aftales inden hjemrejse på Korsika.

NB: Du skal afmontere pedalerne samt forhjul på din cykel. Hvis du har en hjulpose vil det være en god ide at medbringe denne. Vi pakker din cykel med tæpper og pap. Vi gør selvfølgelig at for at de ikke tager skade. Bemærk venligst: din cykel er forsikret mod biluheld og alvorlige skader. Sørg alligevel for at have en forsikring der dækker skader og ridser under transport og cykel i udlandet.

Korsika2

Dagsprogram 2017

1. dag, lørdag

Afgang fra Kastrup kl.15:45 med RC7034 – forventet ankomst til Bastia kl. 19:15. Der klædes om i lufthavnen og så mødes vi med chauffører & cyklerne udenfor lufthavnen og derfra (Bastia Lufthavn) cykles der til hotel i nærheden af lufthavnen.

2. dag, søndag

Bastia til Algajola, 110 km. og ca. 1.840 højdemeter Fra morgenen sætter vi af til den første af mange bjergetaper, fra østkysten til Balagne i den norvestlige del, Korsikas urtehave. Algajola er samlet omkring en gammel borg og øst for byen finder du en meget lang og flot badestrand.

3. dag, mandag

Fra Algajola til Porto, 104 km. og ca. 1.680 højdemeter. Korsikas forrevne og bjergrige klippekyst er et fantastisk syn, med store udsigter til et azurblåt hav. Til sidst ender du i centrum af dette flotte naturområde, Porto.

4. dag, tirsdag

Porto gennem de røde bjerge, med omgivelser så man må nive sig i armen for at blive overbevist om, at man ikke drømmer.
De røde bjerge er motivet for mange postkort; og i morgensolen tager de sig ud fra den allersmukkeste side. Du bliver selv en del af et postkort på denne tur – hvor du både kan nyde udsigterne, men også hvor risikoen for syre i benene er overhængende. 94 km og 1994 højdemeter.

5. dag, onsdag

Porto til Corte, 105 km og ca. 2.170 højdemeter. Først går turen bogstaveligt talt opad – indtil du når Col De Verghio, det højeste pas på Korsika, 1467 højdemeter, hele vejen op til passet uden det går nedad. Turen går op mellem de høje gamle pinjetræer – og bliv ikke forbavset hvis du ser de korsikanske tamsvin løber frit rundt i skovene. Fra Col de Verghio går turen nogenlund jævnt over Niolo-sletten – en højtbeliggende, bred dal, hvor hyrderne i århundreder har gået med deres dyr. Du ender i Corte, en lille by klemt inde mellem de høje bjerg.

6. dag, torsdag

Fra Corte til Tarco, 130,8 km. og ca. 1910 højdemeter. Fra Corte går turen ad små bjergveje, med hiv og sving og to stigninger over til havluft og en dukkert – enten i poolen eller det salte og friske middelhav. Vi skal bo de sidste to nætter i Tarco. Ruten går bl.a. gennem bjergpasset Col de Sorba, som turlederne betragter som et af højdepunkterne på turen.

7. dag, fredag

Rundtur fra Tarco til Zonza og retur til Tarco, 108,8 km og ca. 1.908 højdemeter. På denne sidste cykeldag skal vi op over Korsikas smukkeste bjergpas, Col de Bavella – stop op og nyd de utrolig smukke bjerge, med de knortede pinjetræer, vredet og deformeret af årtiers vind og vinterens sne.

8. dag, lørdag

Hjemrejsedag, formiddagen bruges til en langsom pakning og en dukkert. Du kører med bus til lufthavnen i løbet af eftermiddagen.
Flyafgang med RC7035 kl. 19.05 med ankomst til Kastrup kl. 21.25

Korsika7
Korsika7
Motionscykling På Korsika
Korsika Motionscykling
Ruby Cycling
Motionscykling På Korsika
Korsika2
Korsika1

Pris

På kryds og tværs

Lørdag d. 16.09 – 23.09.2017
Pris pr. pers. kr. 9.998,-

Inkluderet i pris/person:

  • Direkte fly fra Kastrup til Bastia t/r
  • 7 nætters ophold på skiftende hoteller med halvpension
  • Transport af din cykel fra Danmark til Korsika
  • To turledere på turen
  • En hjælper
  • Bagagetransport fra hotel til hotel

Bemærkninger

Find 12 medrejsende, så rejser du gratis, 2 gratis ved 22 betalende. Mange cykler sammen herhjemme – tag sammen afsted til Korsika. Betingelsen er, at alle skal bookes på samme bestilling – du skal påtage dig kontakten mellem din gruppe og Ruby Cycling, og du foretager samlet betaling af depositum og restbeløb.

I prisen er ikke inkluderet

  • Drikkevarer
  • Frokoster
  • Evt. forsikringer
  • Evt. meromkostninger ved afhentning på ruten
  • Fly fra Billund via København (tillægspris pr. pers. 750,)

Tillæg

  • Enkeltværelse, kr. 1.700,-
Louise

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt Louise via kontaktformularen til højre eller på telefon:

Louise Thomsen
Tlf: +45 4697 5569

Rejseforespørgsel