La Marmotte 2016 ruten

Vi har netop fået mail fra Sportcommunication – arrangøren af La Marmotte – i Frankrig, at La Marmotte 2016 bliver kørt af den originale rute via Galibier! Den nye vej i Chambon åbnede i sidste uge – se vejen her!

Det betyder altså, at La Marmotte er tilbage på sine 174 km – umiddelbart ikke voldsomt langt, men vi kan love jer, de 5000 højdemeter kan altså mærkes i benene på selv de allerbedste! De 21 serpentinersving op til toppen af Alpe d’Huez sætter en elegant punktum for løbet.

Nedkørslen fra Col du Glandon er neutraliseret for at minimere risikoen for ulykker på denne farlige nedkørsel.

La Marmotte 2016 ruten