Sværhedsgrad 4-5
Dette er en krævende til meget krævende tur, og deltagerne må derfor være erfarne cykelryttere, der besidder både en kondition og udholdenhed, der er virkelig god. Turen byder på svære stigninger, og der kan forekomme dårlige veje, herunder også grusveje. Du skal være minimum 18 år for at deltage i løbet, og du skal have en lægeerklæring.
Oplev smukke byer på Maratona dles Dolomites - Enel
Dolomitterne er en blanding af blide, bølgende sætere og stejle, storslåede bjergrygge. De flotte kalkstensbjergrygge er næsten allesammen 3.000 meter høje og er med til at skabe enestående udsigter på cykelløbet. Der findes over 20 bjergtoppe på over 3.000 meter, så mon ikke du er heldig at få øje på et par stykker. Du kan derudover forhåbentlig glæde dig til solskin og skønt vejr på cykelløbet, da Dolomitterne er kendt for sine mange solskinstimer.
Uanset hvilken en af de tre cykelruter, du vælger at tage, vil du opleve nogle af de fantastiske naturscenerier, som Dolomitterne har at byde på. Indånd den skønne friske luft, mens du sammen med de andre cykelglade ryttere nyder cykelløbet i fulde drag. Du kan derudover se frem til at cykle igennem rigtig mange smukke byer på alle tre ruter.
Oplev eksempelvis smukke bjergbyer som San Cassiano, som er en charmerende lille perle, som ligger ca. 1.500 meter over havets overflade. Byen ligger smukt placeret ved de to bjerge Lavarela og Conturines, som du kan nyde synet af, når du passerer byen på din cykelrute.
Derudover vil du på din cykelrute cykle igennem hele syv smukke bjergpas, bl.a. Sellapasset, Gardenapasset og Falzaregopasset.
Tilmelding
Ved bestilling (gælder også forudbestilling til næste års løb) skal vi bruge følgende oplysninger på alle deltagere:
- Fulde navn jf. pas
- Adresse
- Mailadresse
- Mobilnr.
- Fødselsdato og år (blot 6 cifre)
- Ønsker til transportform og indkvartering i prioriteret rækkefølge.
Tildeling af pladser foregår efter rækkefølgen på ventelisten.
OBS. Ønsker man ikke startnummer, fratrækkes kr. 1.000,- pr. person. Under bestilling fravælges startnummer ved de personer, der ikke ønsker det.
Efter din tilmelding og køb af løbsdeltagelse hos Ruby Cycling vil du i løbet af maj modtage et individuelt registreringslink direkte fra løbsarrangørerne af Maratona dles Dolomites - Enel (dvs. uden om Ruby Cycling). Hver enkelt deltager skal selv via sit individuelle registreringslink færdiggøre sin registrering.
Registrering til løbet
Via registreringslinket skal du som deltager selv:
- angive yderligere information (mobilnummer, trøjestørrelse, profession, hold hvis relevant osv.)
- acceptere Maratona dles Dolomites - Enel's reglement og give tilladelse til behandling af dine privatinformationer
- sende/uploade en kopi af din lægeerklæring*
Læs mere om hvad lægeerklæringen skal indeholde og download en formular til lægeerklæringen.
*VIGTIGT!
Hvis din lægeerklæring ikke er uploadet medio maj vil det IKKE være muligt at deltage i løbet. Arrangørerne er MEGET strikse omkring dette.
Praktiske informationer om cykelløbet
Vores tur til Maratona dles Dolomites - Enel er ikke som vores La Marmotte-rejser. Maratona dles Dolomites - Enel er en tur “på egen hånd”. Vi har derfor ikke guide eller egen depotservice på turen, og der vil ikke være fælles Ruby Cycling-informationsmøde.
Depoter
Forfriskninger, mekanisk og lægelig assistance gives på følgende steder under løbet:
- Passo Sella indtil kl. 11:15
- Passo Campolongo indtil kl.11:45
- Passo Gardena/Colle S. Lucia indtil kl. 12:15
- Passo Giau indtil kl. 13:45
- Passo Falzarego indtil kl. 15:45
Tidsgrænser
- Corvara retning Compolongo (55 km) Kl. 11:15
- Cernadoi retning Passo Giau (76 km) Kl. 11:45
- Mål (55 km) Kl. 13:00
- Mål (106 km) Kl. 16:15
- Mål (138 km) Kl. 16:15
Tiderne er gældende for alle uanset starttidspunkt. Ruby Cycling har ikke indflydelse på tildeling af startgruppe.
Betingelser for deltagelse i løbet
For at kunne købe startnummer kræves det fra arrangørernes side, at der bookes minimum 4 overnatninger i en af de seks byer, der er med i arrangementet.
- VIGTIGT! For at deltage i løbet SKAL du have en lægeerklæring. Dette betyder, at din cykellicens fra DCU ikke længere "opvejer" for en lægeerklæring.
- Der er en øvre aldersgrænse på 65 år for deltagelse i løbet. Dette er en del af det italienske cykelforbunds reglement.
- Er du 65 år eller mere, kan du deltage i en af to kortere versioner af løbet.
- Ryttere der har haft en professionel kontrakt de sidste 4 år, kan ikke deltage i løbet.
- Navneændring er IKKE muligt.
- De første deltagere sendes afsted kl. 06.30 – Du skal møde op ved starten inden kl. 06.15.
Se mere om Maratona dles Dolomites - Enel på løbets officielle hjemmeside: www.maratona.it.
Alternativer
Hvis Maratona dles Dolomites - Enel ikke er det rette motionscykelløb til dig, tilbyder vi også motionscykelløb og motionscykelrejser til andre spændende destinationer i blandt andet Frankrig og Spanien.
Skal det være lidt mindre anstrengende, kan vi også varmt anbefale, at du tager på en klassisk cykelferie fra hotel til hotel, hvor natur og kultur er i højsædet.