INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

To store cykeludfordringer

Mont Ventoux til Alpe d’Huez

Fra mytiske Mont Ventoux fra Tour de France, kører vi gennem de smukke landskaber til aldrig skuffende Alpe d’Huez.

0,00 kr
In stock
Travel Code
COL-032
Om turen

De seneste år har vi med stor succes gjort det muligt at slå to store cykeludfordringer sammen. Vi starter med Mont Ventoux, et af de mest mytiske bjerge fra Tour de France, derfra kører vi gennem de smukke landskaber til Alpe d’Huez, hvor der er mulighed for at deltage i La Marmotte, det kendteste motionscykelløb i Alperne.

Du skal gøre profferne kunsten efter ved at besejre Col du Glandon, Col du Telegraph, Col du Galabier og så lige slutte med de 21 hårnålesving op til toppen af Alpe d’Huez. Stemningen er helt unik, når du sammen med 7500 cykelentusiaster fra hele verden gør klar til de 174 km og 5000 hm.

Mont Ventoux er også kendt som det "Skaldede bjerg", fordi den øverste del er en kalkstens ørken og helt uden vegetation. Bjerget har oprindeligt fået sit navn fra ligurisk, hvor 'went' betød bjerg, men som senere er forvekslet med det franske 'venteux' der betyder vindblæst, nok fordi det ofte blæser kraftigt på toppen, især hvis mistralvinden viser sig fra sin aggressive side.
Vi er i Provence 20 km nordøst for Carpentras i Vaucluse. På toppen der ligger i 1912 hm er der en fantastisk udsigt og bjerget kan ses på lang afstand, da det er det højeste bjerg i miles omkreds.

Det var her et af cykelsportens største dramaer udspillede sig, da Tom Simpson, kun 1500 meter fra toppen, døde under 13. etape af Tour de France i 1967.

De planlagte dagsetaper inden La Marmotte er fra 60 til 150 km, og som altid deles der op i to eller tre hold alt efter niveau med en kompetent guide på alle hold.

Rejsen er inkl. Startnummer og servicebil under La Marmotte.

Indkvartering

Vi skal bo i delt dobbelt, eller tre-sengs værelser på hoteller med halvpension. Når vi ankommer til Alpe d’Huez er der mulighed for at blive indkvarteret i lejlighed mod et fradrag i prisen, eller opgradering til bedre hotel med tillæg i prisen. Nærmere oplyses ved kontakt til os. 

Program for turen

Mont Ventoux benyttes ofte som etapemål eller indlagt bjerg i Tour de France, Criterium du Dauphine og Paris – Nice. Der er tre veje til toppen fra Bédoin, Malaucene og Sault, hvor sydsiden fra Bédoin med sine 21,8 km er den hårdeste.

Malaucene siden føles lidt nemmere, fordi man her ofte kører i læ for vinden. Den er heller ikke så spektakulær som Bédoin, da det skaldede område opleves over en kortere distance. Opkørslen fra Sault er den længste og helt sin egen, turen indledes mellem smukke og duftende lavendelmarker men slutter med de samme 6 skaldede km. som fra Bédoin.

Rekorden på Mont Ventoux fra Bedoin er sat af Iban Mayo, der kørte op på imponerende 55 min. og 51 sek. under 2004-udgaven af Dauphine Libéré - så her er der virkelig en tid at måle sig op imod.

Efter en fantastisk oplevelse på Mont Ventoux, bruger vi de næste dage på at cykle til Alpe d’Huez. Det er en meget smuk og kuperet tur, der giver dig mulighed for at finde de rigtige bjergben inden La Marmotte.

Vi ankommer til Alpe d’Huez torsdag aften, så der er god til at restituere i, hvis du har valgt at deltage i La Marmotte. Fredag arrangeres der fællestræning med et par ekstra stigninger, hvis du er til lidt ekstra højdemeter inden det store løb. Nærmere beskrivelse af La Marmotte ses under rejsebeskrivelsen til La Marmotte.

Transport

Turen er inkl. flytransport t/r, bustransfer og transport af din cykel og bagage t/r. Derudover også startnummer og servicebil-ordning til La Marmotte.

Indkvartering på gode hoteller med halvpension, let frokost, følgebil og guider til og med torsdag.

Bestil rejse

Send rejseforespørgsel

Mont Ventoux til Alpe d’Huez
Jeg accepterer Ruby Cyclings Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Cycling må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Inkluderet i prisen:

  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • Cykeltransport
  • Fly transport t/r samt bustransfer
  • Indkvatering på gode hoteller
  • Halv pension (Morgenmad, let frokost i det fri og aftensmad)
  • Følgebil
  • Kompetente guider

 

Der tages forbehold for uforudsete ændringer undervejs. 

Gå til toppen af siden