INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Comosøen til Adriaterhavet

Norditaliens skønhed set fra cyklen

Vi er super glade for at kunne tilbyde denne fantastiske tur rundt i Norditalien. Start ved den smukke Comosø, fortsæt ind i Dolomitterne og slut nær ved Venedig.

12.798,00 kr
In stock
Travel Code
COL-029
Det kan du glæde dig til

Norditalien er kendt for sit fantastiske cykelområde, men denne rejser byder også på gastronomiske og kulturelle oplevelser. På turen kommer vi igennem fire regioner (Lombardiet, Sydtyrol, Trentino Alto Adige og Veneto), der alle er italienske, men adskiller sig fra hinanden ved sprog, mad og kultur. Lombardiet og Veneto er typiske italienske områder, hvor der tales italiensk og spises pasta, hvorimod Sydtyrol er tysktalende og med et køkken, som minder om det, vi kender fra Østrig. Det betyder stor variation i det sprog og den kultur, vi møder på hotellerne om eftermiddagen. Vi starter ved Comosøen i Morbegno, cykler gennem de vanvittigt smukke Dolomitterne og slutter eventyret nær Venedig.

Program for turen

Dag 1
Efter en kort bustransfer fra Milano lufthavn ankommer vi i Valle Brembana, hvor hovedbyen er Morbegno. Den store dal, som overordnet hører til Valtellina-regionen, er et dejligt naturområde. Her producres der god rødvin, oste og ikke mindst den kendte Bresaola (lufttørret, saltet oksefilet). En anden specialitet her, som man næsten må prøve, er Pizzoccheri! Det er en unik, varm pasta-egnsret lavet af  boghvedemel, kål, kartofler og ost. Morbegno er indgangen til de højere bjerge, hvor mange af de lokale cykelryttere fra Bergamo elsker at træne, og mange danske cykelryttere har gennem tiderne været i Morbegno, da det tidligere var et område, hvor mange klubber afholdt deres årlige træningslejre. Vi bor selvfølgelig på hotel La Ruota. 

Dag 2-4
Ruten fra Morbegno varierer hvert år med hensyn til hvilke stigninger fra Dolomitterne, vi har på programmet. Derfor er det absolut en mulighed at deltage igen og igen og stadig blive udfordret med nye stigninger, der ikke var med sidst. I 2017 kørte vi østpå, blandt andet over Aprica, Passo Tonale, Passo Mendola, San Lugano og Passo Pordoi, inden hviledagen i Arabba, mens deltagerne på 2018-udgaven kørte nordpå fra Morbegno over Teglio, Mortirolo fra Tovo-siden, Bormio 2000 og Passo Stelvio. Efter anden køredag bor vi i området omkring Bolzano. Vi er nu i regionen Trentino-Alto Adige, også kaldet Südtirol. Vi er i den tysktalende del af Italien, og regionen er kendt for sine kæmpe arealer med æbletræer og vinranker. Det er her A22-motorvejen forbinder Tyskland og Østrig med resten af Italien via Brennerpasset.

Dag 5
Dag 5 er hviledag, men de, der har lyst, kan køre Sella Ronda i dag. Det er en utrolig smuk oplevelse på godt 55 km og med fire fantastiske stigninger – Passo Pordoi, Passo Sella, Passo Gardena og Passo Campolongo. Der ligger flere gode pizzeriaer langs ruten, så det er oplagt at spise frokost på turen. Hvis de 55 km ikke er nok, kan turen forlænges med Valparola og Falzarego.

Dag 6
Efter hviledagen køres de sidste egentlige stigninger i Dolomitterne. Det kan være Passo di Falzarego og Passo Giau, hvor især den sidste har tocifrede stigningsprocenter. Efter nedkørslen fra Passo Giau går det gennem et smukt landskab med kurver og tunneller til Belluno. Det kan også være Passo Fedaia op forbi de store inddæmmede vandreservoirs samt Dolomitternes højeste bjerg, Pala di San Martino, mere kendt som Marmolada (3343 meter over havet).

Dag 7
De høje bjerge er nu lagt bag os, men de skimtes stadig i baggrunden. Vi kommer nu til det ægte Italien, hvor vi overnatter i Belluno. I denne del af Italien er temperaturen højere, så den liflige og boblende hvidvin Prosecco, der produceres her i området, er et populært indslag under middagen.

Dag 8
Sidste etape på turen har en velkendt udfordring samt den store nyhed Monte Grappa. Først på dagen rammer vi Passo San Boldo. Dette bjergpas har en af de smukkeste bjergveje, der findes, og siden romertiden har handelsvejen gået over denne bjergtop. Under første verdenskrig havde østrigerne behov for at kunne transportere krigsmateriel ned til Po-sletten og konstruerede derfor en vej med tunneller i kurverne og en jævn stigningsprocent, så de tunge køretøjer kunne passere San Boldo. Det er et skue, der kan nydes i dag, når man står og venter på grønt lys ved en af tunnellerne. Sidste del af dette års turrute kører vestpå gennem fladt terræn med mange vinmarker og fabrikker med kendte mærker inden for cykelsporten. Man bemærker at regionen her er en af landets rigeste. På denne etape skal vi også over Croce d´Aune, som er kendt af alle cykelfans, da det var her Tullio Campagnolo siges at have opfundet hurtigspændet i forsøget på at skifte hjul under en Giro-etape.
Til sidst skal vi over dette års store nyhed, Monte Grappa, i 1745 meters højde. Under 1. og 2. Verdenskrig udspilledes her store krigsslag, og det store Militære Monument lige inden toppen er bestemt et besøg værd. Her hædres og mindes over 12.000 soldater fra datidens krige med hver sin store hvide mindesten.

Sidste nat bor vi i selveste Bassano del Grappa. En gammel by tilbage fra det 2. århundrede. Byen emmer af kultur og historie, og den er også i cykelsammenhæng meget kendt for især banecykling. VM i banecykling blev afholdt her i 1985 med vores egen Hans Henrik Ørsted som vinder i individuelt forfølgelsesløb. Der køres også årligt en stor mængde af Grand Fondo-løb herfra.

Dag 9
Efter en uges tid med en masse spændende cykeludfordringer vender vi nu næsen hjem igen. 

Sværhedsgrad 3-5

Med dagsetaper der skifter mellem cykling i kuperet terræn med få stejle stigninger og til svære stigninger og muligheden for dårlige veje, svinger sværhedsgraden for denne tur fra middel til meget krævende. Deltagerne må derfor være erfarne cykelryttere med en virkelig god kondition og udholdenhed. 

Indkvartering

Vi skal bo i delte dobbeltværelser på små lokale hoteller med halvpension. Undervejs indkvarteres vi på følgende hoteller:

Dag 1-2: Hotel La Ruota, Morbegno

Dag 2-3: Hotel Vallecetta, Bormio

Dag 3-4: Gardenhotel Premstaller, Bolzano

Dag 4-5: Hotel Cavaletto, Moena

Dag 5-7: Sporthotel Arabba, Arabba

Dag 7-8: Hotel Europa Executive, Belluno

Dag 8-9: Hotel Belvedere, Bassano del Grappa

Bestil

1 person. Delt dobbeltværelse - pris per person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
3707-09-201915-09-20198 nætter12.798,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
3707-09-2019812.798,- DKKBESTIL

1 person. Enkeltværelse - pris pr. person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
3707-09-201915-09-20198 nætter14.798,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
3707-09-2019814.798,- DKKBESTIL

2 personer. Dobbeltværelse - pris pr. person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
3707-09-201915-09-20198 nætter12.798,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
3707-09-2019812.798,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer

Inkluderet i prisen:

  • Flytransport tur/retur inkl. 20 kg bagage
  • Transfer mellem lufthavn og hotel tur/retur
  • 8 nætters ophold på hotel med halvpension
  • Cykeltransport tur/retur
  • Rutinerede cykelguider
  • Daglige ruter fordelt på 2-3 hold
  • Aflåst rum til cykelopbevaring på hotellerne
  • Følgebil med rutinerede chauffører
Ikke inkluderet:
  • Drikkevarer
  • Frokost

Bemærkninger:
Afhængig af hvilket hold du vælger, er de planlagte dagsetaper mellem 65-145 km. Turens samlede længde er mellem 600-800 km, og der køres mellem 10.000-18.500 højdemeter. Vi inddeler i 2-3 hold efter niveau, og der vil være en kompetent guide på hvert hold.


Transport:
På denne tur er der flytransport fra Billund (med mulighed for hjemtransport til København).

UDREJSE lørdag 7. september: Billund via Amsterdam til Milano Kl. 06.00-12.00
HJEMREJSE søndag 15. september: Venedig via København til Billund Kl. 11.10-15.20

Der tages forbehold for uforudsete ændringer undervejs.

Gå til toppen af siden