Vi opretter hver dag minimum 1 hold (dette afhænger af antal deltagere), som ledsages af en dansk cykelguide.
Vi kører fra hotellet kl. 09.00 og afhængig af distancen er vi tilbage mellem kl. 14:00 - 17:00.
Enkelte dage arrangeres der transfer, så vi bliver kørt ud i terrænet, og derved kommer vi faktisk omkring det meste af Sao Miguel.
Vi medbringer sandwich og spiser ude i naturen. Der kan købes lidt brød og pålæg inde i det lokale supermarked, som kan opbevares i det lille køleskab på værelset.
Den eneste rigtige måde at afslutte en cykeldag på, er med en kold forfriskning, og det gør vi på hotellet eller på en af de lokale cafeer.
Vi ligger op til socialt samvær om eftermiddagen og om aftenen, men det står dig naturligvis frit for om du vil deltage, eller om du trænger til at slappe lidt af på egen hånd.
Der er cykelture alle seks dage, men programmet er lavet så du også får mulighed for eksempelvis, at tage på hval- og delfinsafari en eftermiddag.
Selvom der er lagt op til cykling alle seks dage er du velkommen til at tage en eller flere hviledage i løbet af ugen. Det er naturligt at blive træt i benene og der bliver ikke set skævt til nogen, hvis man bliver hjemme.
Der vil være rig mulighed for enten at slappe af i hotellets dejlige omgivelser, eller gå en tur ned i Ponta Delgadas hyggelige gader.
Du kan se frem til fantastisk MTB ferie i det vi godt tør kalde for det perfekte mountainbike terræn.
1. dag. Sete Citades
55 km - 1340 m
2. dag. Furnas
68 km - 1605 m
3. dag. Nordeste
45 km - 1515 m
4. dag. S. Vicente
41 km - 755 m
5. dag. Seste Citades & Mesteiros
70 km - 1746 m
6. dag. Lagoa O Fogo
55 km - 1298 m
Bemærk at tallene er ca. tal, og at dagene er sat op i en vilkårlig rækkefølge.
Forbehold for ændringer.
OBS: Vi kører hovedsageligt på grusveje & stier. Enkelte dage vil der være lidt kørsel på landevej. Vi kører ikke downhill.