Du bor på et hyggeligt hotel i Alcudia - naturligvis med det velkendte all inclusive koncept, der danner rammen for vores fælles eftermiddagsbagsmæk og aftenhygge.
Hotel Amapola ligger i et af de mest rolige områder ved Alcudia-bugten, så du er sikret en ferie i afslapningens tegn. Du bor lige ved den charmerende og flotte Esperanza-sø og har udsigt over de naturlige omgivelser fra alle værelser, hvilket gør dette til et af de mest eftertragtede områder i Alcudia.
På hotellet finder du mange skønne faciliteter såsom tennis, minigolf, volleyball, samt regelmæssig underholdning.
Hotellet har et rigtigt fint poolområde, beliggende med en fantastisk udsigt udover søen, som ligger klods op af hotellets poolområde.
Uanset om du er til rendyrket afslapning eller samtidig ønsker at være aktiv på din ferie, så er Hotel Amapola et sikkert valg til din næste ferie på Mallorca.
Hotellet tilbyder gode cykelfaciliteter med sikker cykelopbevaring.
Sådan bor du
På Hotel Amapola bor du på eneværelser eller dobbeltværelser med egen balkon. Alle værelserne er indrettet med gratis aircondition, telefon, satellit-TV, badeværelse med bruser og hårtørrer samt WiFi og safebox mod gebyr.
Eneværelserne er beregnet til maksimalt én voksen, og dobbeltværelserne er beregnet til makismalt tre voksne. Det er muligt at bo alene på et dobbeltværelse mod gebyr.
Hvis du rejser alene, er det også muligt at få et singleværelse med balkon mod et tillæg.
Bemærk at vi har et begrænset antal enkeltværelser til rådighed, hvorfor vi anbefaler at bestille i god tid.
Efterspørgslen er altid stor og især i efteråret, så de bliver hurtigt udsolgte.
Enkeltværelset bestilles sammen med rejsen.
Rejser du alene, men ønsker at bo sammen med en anden af samme køn, vil vi gerne være behjælpelig med at arrangere dette, hvis det er muligt. Hvis ikke vil du blive booket i enkeltværelse mod et gebyr.
Dit ophold er med All Inclusive.
Drikkevarer: Der kan nydes et blandet udvalg af lokale drikkevarer med og uden alkohol i hotellets restaurant og ved hotellets bar.
Snacks: Der serveres dagligt et udvalg af forfriskninger, kaffe, te og kager ved hotellets terrasse.
Der er gratis WiFi i hotellets reception og fællesarealer.