INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Cykelløb i Pyrenæernes paradis

Cykelmotion i Pyrenæerne

Coast to Coast har i mange år været vores store tilløbsstykke, og vi tilbyder selvfølgelig stadig denne spændende tur i Pyrenæerne. Sidste år fik vi dog en ny idé! Hvorfor ikke se nærmere på nogle af de mindre kendte stigninger omkring de hyggelige byer vi bor i på Coast to Coast. Det blev startskuddet til vores nye Pyrenæerne Classic, som var en stor succes sidste år!

10.998,00 kr
In stock
Travel Code
COL-033
Om turen

Classic er alle de kendte tinder fra Tour de France og Vuelta d’Espagna: Fx Col du Tourmalet, Hautacam, Luz Ardiden, Col de Aspin og Col d’Aubisque. Alle de klassiske bjerge man ikke kan køre uden om, når man er på cykel i området.

Vi har valgt at fokusere på den centrale del i hjertet af Pyrenæerne, i det sydlige Frankrig med afstikkere ind over grænsen til Spanien. Det betyder, at vi ikke flytter os hver dag, som på de traditionelle C2C, men bliver flere dage i de mest charmerende franske byer, hvor det nærliggende cykelområde indbyder til flere dage.

Der vil dagligt være guidede ture på mellem 80-140 km med op til 3500 hm. Der er som altid følgebil med på dagsruterne, så vi kan nyde en let frokost i det fri, men hvis det er oplagt, kan frokosten også spises på vores hotel.

Der kan enkelte dage være mulighed for at køre ud både om morgenen og eftermiddagen.

Indkvartering

Vi skal bo på gode lokale hoteller i små og hyggelige bjergbyer.

Program for turen

Transportstrækningerne er ikke så lange, så der er mere tid og fokus på de enkelte stigninger. Det betyder, at distancerne er lidt kortere, men med de samme højdemeter. Du får mulighed for at køre i bjerge, du nok ikke har kørt før. Så hvis du har deltaget tidligere på en af vores ture i Pyrenæerne, er det oplagt også at prøve kræfter på denne tur.

Ruten næste år er ikke helt fastlagt endnu, men det kunne fx være med overnatninger i Saint Lary, Bagneres de Luchon og Foix. Alle perfekt beliggende små franske byer med hurtig adgang til de store monumenter i cykelsporten, men også tæt på skønne naturparker med hårde stigninger, smukke bjergsøer og dyreliv.

Saint Lary er en lille perle tæt på Col d’Aspin og Tourmalet, men den største oplevelse er måske turen op gennem naturparken til de smukke bjergsøer og dæmninger. Stilheden og naturen går hånd i hånd, og man føler sig nærmest lykkelig, når det ene hårnålesving afløser det andet, og man til sidst, som prikken over i’et når helt op til bjergsøerne.

Bagneres de Luchon indbyder naturligt til at prøve kræfter med fx Col de Peyresourde, Port de Bales, Col de Menté for blot at nævne nogle. Det er her vi plejer at spise pandekager, når toppen af Peyresourde er nået.

Sidst men ikke mindst har vi Foix, der ikke ligger så langt fra grænsen, så Andorra er måske at finde på programmet, efter et par års pause. Ellers er der et hav af mere eller mindre kendte stigninger i området, som vi skal opdage.

Transport

Vi rejser frem og tilbage med fly. 

Turen er inkl. flytransport t/r, bustransfer og transport af cykler og bagage t/r.

Bestil rejse

1 person. Dobbeltværelse delt med en anden - pris per person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
3922-09-201829-09-20187 nætter10.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
3922-09-2018710.998,- DKKBESTIL

2 personer. Delt dobbeltværelse - pris per person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
3922-09-201829-09-20187 nætter10.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
3922-09-2018710.998,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer

Inkluderet i prisen:

  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • Cykeltransport
  • Fly transport t/r samt bustransfer
  • Indkvatering på gode hoteller
  • Halv pension (Morgenmad, let frokost i det fri og aftensmad)
  • Følgebil
  • Kompetente guider

 

Der tages forbehold for uforudsete ændringer undervejs. 

Gå til toppen af siden