INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Dolomiti con amore

Motionscykling i de storslåede italienske Dolomitter

Prøv en motionscykelferie i det smukke UNESCO-område i de storslåede italienske Dolomitter. 

0,00 kr
In stock
Travel Code
COL-045
Det kan du glæde dig til

Dolomiti con amore – eller på dansk: Dolomitterne med kærlighed. Hvorfor nu dette navn? Jo, det er ganske enkelt fordi, at de storslåede, italienske Dolomitter netop er essensen og omdrejningspunktet for denne skønne cykelrejse. Øst for den gennemgående motorvej A22, der forbinder Europa med Italien over Brennerpasset, starter vores cykeleventyr. Vi bor i de to kendte byer Moena og Corvara, og siden 2010 har hele området, som vi cykler i, været UNESCO-verdensarv. Du kan derfor glæde dig til cykling i usandsynligt smukke omgivelser. Samtidig er denne cykelrejse en unik mulighed for at prøve nye (og for de fleste nok ”ukendte”) stigninger og bjerge. Derudover bor vi på kun to forskellige hoteller, og du vil derfor opleve en ro ved ikke at skulle pakke din kuffert og flytte hver dag.

Ruby Cyclings erfarne guideteam består på denne tur af chefguide Michael Elmstrøm og de to øvrige guider, René Pedersen og Birger Landø Sørensen, der alle tre tilsammen har omkring 45 guideuger i Dolomitterne.

Dagsprogram

Dag 1:
Vi flyver fra Københavns Lufthavn og lander efter en 2 timers flyvetur i Venedig. Herfra har vi ca. 3,5 times buskørsel fra lufthavnen, før vi er i Moena på vores dejlige Spa & Wellness Hotel Cavaletto, beliggende direkte i centrum. Hvis tiden tillader, vil der for de friske deltagere være mulighed for at teste cyklen af på en lille tur gennem dalen op mod Rifugio Gardeccia. Her møder vi en lille skrap stigning på 6 km, som forløber ad en fin asfalteret vej, der udgjorde etapemål i Giro'en i 2011. De sidste 3 km stiger med 11,8%, med et maks. på 16%. Vejen starter på ydersiden af bjerget, og der vil være et helt unikt view over Dolomitterne og de omkringliggende bjerge og dale. Bjergene er helt unikke i deres udformning med skarpe og spidse tinder og de karakteristiske grå nuancer, der skyldes værdifuldt indhold af magnesiumcarbonat.

 

Dag 2-4:
De følgende tre dage skal vi have masser af kilometer og højdemeter i benene. Vi prøver kræfter med forskellige bjerge, der er mulige at tilgå med Moena som udgangspunkt, og her er eksempelvis tale om: Passo Rolle, Passo Valles, Passo San Pellegrino, San Tomaso Agordino, Passo Lavazé og ikke mindst det udfordrende (og i Giro d´Italia ofte brugte målbjerg udenfor kategori) Alpe di Pampeago / Passo Pampeago. Her skal du prøve kræfter med en stigning på 10% i snit over 10 km.
Moena er et skønt cykelområde beliggende i 1148 meters højde i en "skål" nedenfor de store bjergmassiver Latemar og Valeccia samt de grønne vidder op mod Costalungapasset. Byen er den mest befolkede i Val di Fassa-dalen og er meget efterspurgt med hensyn til sin arkitektur, som skiller sig ud med en fængslende elegance og raffinerede butikker, der tiltrækker utroligt mange turister grundet sine gode shoppingmuligheder.  Moena er den senere årrække også blevet kendt for at værdsætte det gamle lokale sprog, ladin, og at være vært for populære mad- og vinbegivenheder gennem hele året. Moena og Val di Fiemme er også velkendte for især langrend med det lange Marcialonga-skimaraton, etapeløbet Tour de Ski og skihop, samt om sommeren for cykeludgaven med samme navn og det nylige tiltag Dolomitics24 med ruter på 435 km / 13.800 højdemeter eller den ”korte” på 270 km / 7700 højdemeter.

 

Dag 4-7:
Efter tre nætter i Moena kommer turens eneste flyttedag, og vi cykler nu ud af Val di Fassa / Val di Fiemme og ind i Alta Badia for at nå Corvara. Undervejs er der flere mulige cykelruter at vælge mellem over velkendte Dolomitstigninger og med det enorme og imponerende Sella-massiv som pejlemærke på stort set hele turen. I Corvara (1568 m) skal vi bo på dejlige Hotel Tablé med spa, wellness og en restaurant, der er specialist i egnstypiske retter med friske, lokale madvarer. Vi overnatter her i fire nætter. I regionen, som vi befinder os i, tales der udover italiensk også tysk og den helt specielle egnsdialekt Ladin. Byskilte og stednavne vil ofte stå på alle tre sprog.

Stort set i baghaven af vores hotel i Corvara ligger de ikoniske stigninger: Fedaia, Marmolada, Giau, Duran, Zoldo Alto, Staulanza, Tre Cime di Lavaredo, Falzarego, Valparola, Mür del Giat og naturligvis Sella Ronda'en med Campolongo-, Pordoi-, Sella- og Gardena-passene. I Corvara har vi også rig mulighed for ”after-biking” med et stort udvalg af butikker, caféer og isbarer, som ligger på begge sider af byens hovedgade, der fører videre op til Campolongo-passet. Prøv evt. også at hoppe i byens Biotop-sø – det er en dejlig, men til tider også en noget frisk og kølig oplevelse, der utvivlsomt er sundt for restitutionen af cykelbenene. Der er også en mængde skilifte, som giver adgang til fuld sommeraktivitet oppe i bjergene med spisesteder, vandring, refugier og det helt nye eBike, hvor der er opstillet ladestationer, så man kan cykle langt omkring.

Hele turen afsluttes med muligheden for at køre ruten for det officielle og meget kendte éndagsløb Maratona dles Dolomites. Der er tre distancer at vælge mellem og lodtrækningspræmier blandt alle, der kører denne dag.

Sværhedsgrad 3-4

Med dagsetaper der skifter mellem cykling i kuperet terræn med få stejle stigninger og sværere stigninger med veje af blandet kvalitet, svinger sværhedsgraden for denne tur fra middel til krævende. Deltagerne må derfor være erfarne cykelryttere med en god kondition og udholdenhed. Dagsetaperne svinger mellem 80-140 km med maks. 2500 højdemeter pr. dag.

Indkvartering

På denne tur er der indkvartering på gode 3-stjernede hoteller med wellness-afdeling. Her vil du komme til at bo på delt dobbeltværelse eller i enkeltværelse (mod tillæg). Der tages forbehold for, at værelserne ikke er ensartede. Opholdet er med halvpension.

Dag 1-4: Hotel Cavaletto, Moena

Dag 4-8: Hotel Tablé, Corvara 

Bestil

1 person. Delt dobbeltværelse - pris per person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
3524-08-201931-08-20197 nætter11.498,- DKKUdsolgt
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
3524-08-2019711.498,- DKKUdsolgt

1 person. Enkeltværelse - pris pr. person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
3524-08-201931-08-20197 nætter13.298,- DKKUdsolgt
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
3524-08-2019713.298,- DKKUdsolgt

2 personer. Dobbeltværelse - pris pr. person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
3524-08-201931-08-20197 nætter11.498,- DKKUdsolgt
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
3524-08-2019711.498,- DKKUdsolgt
Praktiske Informationer

Inkluderet i prisen:

  • Flytransport tur/retur fra København
  • Bustransfer fra/til lufthavnen
  • Cykeltransport tur/retur
  • 7 nætters ophold i delt dobbeltværelse
  • Halvpension (morgenmad og aftensmad)
  • Kompetente guider
  • Følgebil med rutinerede chauffører

*Mulighed for tilkøb af enkeltværelse (begrænset antal)

Ikke inkluderet i prisen:

  • Frokost
  • Drikkevarer
  • Afbestillingsforsikring (6% af rejsens pris)

Transport:

Udrejse: Lørdag 24. august: København til Venedig kl. 11.35 - 13.35
Hjemrejse: Lørdag 31. august Venedig til København kl. 14.10 - 16.10

Flyvningen er med Norwegian. Det er tilladt at medbringe 2 x 20 kg indchecket bagage samt 10 kg håndbagage (55 x 40 x 23 cm).

Gå til toppen af siden