INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

GRAVEL - Sjælland smukkest på kryds og tværs

GRAVEL - "Det nye sorte"

Tag med på en fantastisk 5 dages Gravel cykelrejse  - gennem det smukkeste Sjælland  - Langt væk fra alfarvej – helt ude i ”skovens dybe stille ro”.

In stock
Travel Code
COL-055

Det kan du glæde dig til

NYHED !!

Ruby Cycling tilbyder i samarbejde med vores to rutinerede cykelguide Michael Elmstrøm og Henrik Jappe vores første GRAVEL tur i Danmark.

Turen vil føre dig igennem det smukkeste Sjælland naturmæssigt kan byde på af både gamle samt nyanlagte grusveje, stier, skove, marker, åer, vandløb, moser og søer. Langt væk fra alfarvej – helt ude i ”Skovens dybe stille ro”.

Du vil komme til at stifte bekendtskab med navne som: Skjoldungestien, Gudernes Stræde, Istidsruten, Stenstien, Jyderupstien, Den danske Pilgrimsrute, European fjernvandrerute E6, Susåleden, Ringsted Oplevelsessti, Køge Ås stien, Gjorslevstien, Stevnsklint Stien, Sjællandsleden, Camønoen.

Hver dag skifter vi mellem at bo på kroer, hoteller og slotte på denne GRAVEL cykelrejse,

Den daglige rute vil være på ca. 100-110 km med 500-800 højdemetre.

Turen er optimeret til GRAVEL / CX cykler samt MTB (hvis du er i god form).

Vi anbefaler 1:1 gearing gerne en del lavere og dækkene må gerne være op til 40mm på GRAVEL/CX cyklerne. De enkelte dagsetaper vil blive kørt på 80% eller mere grus, jord, græs og marker samt skovstier: ”Ud hvor vejene ender og gruset begynder” er vort motto.

Hvad er GRAVEL ?

Gravel, eller grus på dansk, handler om at komme ud på sin cykel og opleve naturen og væk fra asfaltvejene så vidt muligt.
Det er blevet utroligt populært og sociale ture blomstrer vildt i Danmark. Det handler ikke om fart og watt, men om at nyde turen sammen; naturen, historiske steder og et godt kaffestop.
Nogle elsker at planlægge ture og dele dem, andre ønsker bare at være med og blive ført ud på opdagelse. Hvad har de mon nu fundet på?
Gravel er kommet for at blive, en fælles måde at cykle på, uanset om man er nybegynder eller kommer fra landevejen eller mountainbike; her er plads til alle med et smil på læben. 

Indkvartering

Vi bor på GRAVEL turen på forskellige typer indkvarteringer (der tages forbehold for ændringer

1. Bromølle Kro
2. Comwell Sorø
3. Hotel Klinten
4. Liselund Slot

Alle indkvarteringer er med halvpension

Program

Turen starter på P-pladsen ved Roskilde Kongrescenter den 31.05.2021 kl. 08:30 
Adresse: Møllehusvej 15, 4000 Roskilde

Turen slutter ved Gåsetårnet i Vordingborg den 04.06.2021 - forventet kl. 16:30
Adresse: Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg

Der oprettes en lukket FaceBook gruppe for alle deltagere i starten af det nye år. I denne lukkede gruppe vil du finde relevante og spændende historier og fotos løbende gennem foråret.

Detaljerede rutelinks med GPX spor findes i den lukket Facebook gruppe ca. 2 uger inden.
Ruterene gennemkøres minutiøst inden turen men der kan forekomme rutemæssige justeringer lige til det sidste.


Dag 1: Roskilde-Jyderup (Bromølle Kro) - 103 km – 650 hm

Allerede efter 2km fra starten ved Roskilde Kongrescenter kører vi ind i Nationalpark Skjoldungernes Land og følger kortvarigt Skjoldungestien og dernæst Fjordstien til det nyligt inddæmmede fuglereservat ved Tempelkrog med udsigt til Munkholmbroen. 
Nordpå via Istidsruten inden Fjordstien atter følges op til Lammefjords dæmningen.  Vestpå via Audebo Kanalen og fra Jyderup sydover via Jyderupstien til Naturpark Åmosen og Skarresø hvor vi bla. møder havnørnene der har deres egen lille ø midt i Skarresø.
Bromølle Kro som er Danmarks ældste kro (tilbage fra år 1198) er vores første stop på turen.

 

Dag 2: Jyderup-Sorø – 104 km – 650 hm

Efter en rigtig god solid kro-morgenmad skal vi på dag 2 følge Jyderup stien sydpå forbi Sorø og ned og runde Tystrup og Bavelsesøerne.
Nordpå gennem de flotte Næsby Storskov og Broby Vesterskov inden vi slutter af med 6 km i vandkanten af Sorø sø med kig til Akademiet.
Hotel Comwell, med Danmarks største stråtag og udsigt til egen vinmark og en moderne og stilren indretning med fokus på skandinavisk design, ligger i ro og naturskønne omgivelser tæt ved Pedersborg Sø.

 

Dag 3: Sorø-Rødvig -  116 km – 500 hm

Vi skal via Lille og Store Bøgeskov til Gyrstinge Sø og inden har vi haft kig til Sjællands eneste rundkirke i Bjernede (bygget år 1170) der ligger på vejen.
Vi gør stop ved den hellige kilde der har sprunget op af jorden med en stråle på 1 meter igennem mange århundreder.  Langs Gyrstinge Sø bliver vi udfordret på Muldvarpe-segmentet. Hvem kan blive siddende i sadlen længst? 
Ved Haraldsted sø følger vi nu Ringsted Oplevelsessti og kører nærmest i vandkanten på træbroer de første 7 km.
Ved Udløbet og Dyndet fortsætter vi as Køge Ås stien (Åsen) gennem bl.a. Lellinge Skov hvor sporet i lange tider snor sig op og ned ad skråninger mellem tusindvis af urgamle bøge- og egetræer.
Vi passerer Østsjællands højeste punkt Bronzealderhøjen Ranes Banke inden de sidste 25 km stort set i vandkanten af Stevns via Gjorslev og Stevnsklint stierne.
Hotel Klinten byder os velkommen og med direkte adgang til Stevns bedste badestrand samt Rødvig Havn, der er en af Sjællands sidste aktive fiskerihavne med et sprudlende havnemiljø.,

 

Dag 4: Rødvig-Møn (Liselund Slot) – 106 km – 600 hm.

Vi starter dagen i Rødvig, den gamle fiskerihavn og stedet hvor Stevns klint Trampesti slutter. Den må vi desværre ikke cykle mere, så derfor kørte vi "bagom" den igår.
Vi kører så vidt muligt på Sjællandsleden, men undgår de sandede og stenede strandstykker og overlader dem til vandrere. Visse steder er kysten dramatisk med erosion og nedstyrtninger, som kan betyde små "omveje" på nye stier; det gør kun turen mere spændende.
Vi kommer forbi Faxe Ladeplads og Feddet Camping; hvem har ikke tilbragt sommeren her; en stor campingplads med direkte adgang til naturområdet; halvøen Feddet.
Vi kører ind i Præstø Fjord og følger den rundt til Præstø Overdrev og Præstø. Ved Kalvehave tager vi Dronning Louises Bro over til Møn; en turistmagnet uden sidestykke, ikke mindst i kraft af nyetablerede Camønoen.
Camønoen er vores "svar" på Caminoen, divideret med 100 og ganget med danske værdier. Meget meget fin vandrerute, dog med lidt rigelig asfalt. Vi fortsætter mod Stege, fanger Camønoen og finder lidt mere grus til dækkene.
På nordsiden af Møn kommer vi lejlighedsvis ud til vandet, men kysten der er meget stenet og ikke cyklebar. De sidste km er dramatisk og flot og de fleste lader sig imponere over naturen og Liselund Slot; på trods af det mere ligner Ville Kulla Villa. 

Dag 5: Møn-Vordingborg – 105 km – 425 hm

Fra Liselund Slot og den smukke park kører vi mod Møns Klint og bestiger det højeste punkt; Abborebjerg på 142 moh. Det er frivilligt og er benene ømme, så venter man på de modige nedenfor.
Så triller vi ud mod klinten, kører fredeligt og viser hensyn. Det kan være lidt teknisk, men vi holder farten nede, står af og går om nødvendigt, men det skal jo ses, fantastisk smukt er der.
Vi triller ned fra klinten mod Hampeland, vender på Møns sydlige spids og cykler mod sommerhusområderne. Der bliver lidt strandkørsel, så vi håber på fast sand og ingen fedtemøj.
Derefter retter vi forhjulet indlands, og skal forbi Marienborg Gods. Meget smukt og der findes et af de få Dark Sky steder på Møn, men det ser vi desværre ikke; det er en natlig oplevelse.
Videre ad Camønoen mod Dronning Louises Bro og i Kalvehave fanger vi igen Sydsjællandsleden.
Puha, dag fem og trætte ben; vi følger den ikke slavisk, men springer over visse steder, så Vordingborg og Gåsetårnet nås i god tid og med smil på læben. 

Vigtig i forhold til cykelvalg

Det er MEGET vigtigt med cykel valg

Den kan KUN køres på Gravel / Cross cykler - helst med 40mm dæk og evt MTB Og med en lav gearing (hvis man er i god form) og med en lav gearing - minimum 1:1 helst lavere.

Den er IKKE egnet til racer. Vi kører min 80% Af distancerne hver dag på grus/stier/marker og skovveje 

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. Delt dobbeltværelse

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
2231-05-202104-06-20214 nætter4.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
2231-05-202144.998,- DKKBESTIL

1 person. Enkeltværelse

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
2231-05-202104-06-20214 nætter6.198,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
2231-05-202146.198,- DKKBESTIL

2 personer. Dobbeltværelse

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
2231-05-202104-06-20214 nætter4.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
2231-05-202144.998,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer

Inkluderet i pris/person

  • 4 overnatninger med ½ pension
  • Tranport af kuffert fra indkvartering til indkvartering
  • Rutinerede cykelguider
  • Aflåst rum til cykelopbevaring på hotellerne

Prisen inkluderer ikke

  • Frokost
  • Drikkevarer 
  • Transport til og fra start- og slutpunkt
  • Afbestillingsforsikring (6% af rejsens pris)

     

    Minimumstilslutning

    Deltagerantal er minimum 18 personer, der alle skal være tilmeldt senest 60 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.


    Deleværelser

    Ved booking af et delt værelse kan vi ikke garantere, at du kommer til at bo med den person, som du evt. har ønsket. Samtidig forbeholder vi os retten til at opgradere dig til et enkeltværelse mod evt. tillæg, i det tilfælde at du har booket en plads i et delt værelse, og det ikke går op med rejsens totale antal af bookinger.

    Gå til toppen af siden

    Loading...