La Marmotte – Amatørcyklingens svar på Tour De France
La Marmotte er
et af de klassiske franske cykelmotionsløb, hvor de mest engagerede atleter kan prøve kræfter med ubarmhjertige bjergstrækninger, som er i stand til at knække selv de dygtigste.
Til trods for den tilsyneladende korte strækning på 177 km er La Marmotte ikke for sarte sjæle. Løbets sværhedsgrad kommer til kende ved kombinationen af strækningens længde, såvel som de tre stigninger løbet dækker over, der i alt er 5.000 højdemeter. De tre stigninger er bedre kendt som Col du Glandon, Col du Galibier og ikke mindst legendariske Alpe d’Huez. Selvsagt er disse ikoniske stigninger de mest udfordrende dele af løbet, men de er også grunden til, at mange cykelryttere vælger at deltage år efter år. Løbet har en estimeret sværhedsgrad på 4-5.
Marmotte Pyrénées
De fleste entusiaster indenfor motionscykling kender til La Marmotte, men du har nu mulighed for at deltage i dette løbs pendant, Marmotte Pyrénées. Dette cykelløb er delt over fire stigninger, Col de Tourmalet, Hourquette d’Ancizan, Col d’Aspin og Hautacam. Med i alt 5500 højdemeter fordelt på 163 km og en sværhedsgrad 4-5 er dette løb en udfordring udover det sædvanlige.
Cykelrejser med pakkeløsninger
Ruby Retro
Foruden de førnævnte muligheder tilbyder Ruby Cycling også andre former for cykelrejser. Den populære Ruby Retro er for dem, som søger en cykelrejse, hvorpå de ikke selv behøver planlægge overnatning – det ordner vi. I stedet tilbyder denne cykelrejse tre opvarmningsdage til løbet La Marmotte. Rejsen starter i Nice og slutter ved Alpe d’Huez, hvor der er mulighed for at deltage i et af verdens hårdeste amatørcykelløb. Med en sværhedsgrad på 3 er denne rejse en smule mere tilgivende end de førnævnte, men bliver gradvist mere udfordrende. Startnummer til løbet La Marmotte er inkluderet i rejsen.
Ruby Classic
Som pendant til Ruby Retro tilbyder vi også cykelrejsen Ruby Classic. Denne cykelrejse er for dem, der søger motionscykling, som er i stand til at presse dem, men samtidig imponere dem med smukke Franske omgivelser. Ligesom førnævnte starter cykelrejsen med tre dages opvarmning til løbet La Marmotte, hvor vi kører fra Nice til Alpe d’Huez. Forskellen mellem de to cykelrejser er sværhedsgraden, hvor denne rejse ligger på sværhedsgrad 4.
Coast to coast
Sidst men bestemt ikke mindst tilbyder vi rejsen Coast to coast. Denne rejse byder på motionscykling for de entusiaster, der søger at måle deres evner på de legendariske bjerge i Pyrenæerne. Med en estimeret sværhedsgrad på 4 garanterer dette løb en prøvelse for selv de bedste indenfor motionscykling. Hvor denne cykelrejse er forskellig fra de andre pakkerejser, er i terrænet. Denne cykelrejse starter i Bayonne på vestkysten og slutter i Perpignan på østkysten. På denne strækning søger vi ikke over alperne, men kommer derimod til at opleve de franske bjerges frodige natur, hvor der er væsentligt grønnere, og du kommer helt tæt på dyrelivet. Turens længde dækker over 650-800 km, hvor der køres 10.000-18.500 højdemeter. Cykelrejsen bliver inddelt i hold efter niveau, hvor hvert hold får tildelt en dedikeret guide.
Er du hooked på ideen om cykelmotionsrejser, men vil gerne se nogle af vores andre muligheder? I så fald kan du følge disse links for at se hvad vi tilbyder af cykelrejser i Spanien og Italien.