INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Umbrien - Italiens grønne hjerte

REJS I UGE 25, 34, 35 ELLER 38 – SVÆRHEDSGRAD 3

Italiensk kvalitet fra øverste hylde. Kombiner god cykling med smagfuld, italiensk mad og vin og uforglemmelige oplevelser. Det storslåede landskab venter på dig i Umbrien.

In stock
Travel Code
COL-061

Det kan du glæde dig til

Umbrien er en malerisk region. Den ligger bakket og grønt - lige midt i Italien. Det idylliske landskab har givet den tilnavnet ”Italiens grønne hjerte”. Regionens landskaber er yndefulde og fredfyldte som Toscanas. Umbrien byder på det hele – perfekt cykling, flotte landskaber, Italiensk mad og vine fra ”øverste hylde” og fantastisk vejr. 

I Umbrien gør landskaberne straks indtryk med de vide udsigter, bakker, dale, floder og bjerge og indimellem tusind år gamle borge, kirker og småbyer. Landskabet vi cykler i, udgøres overvejende af et lavereliggende område i 400-800 meters højde samt to bjergrygge. Ruterne byder på distancer mellem 70 og 120 km med højdemeter fra ca 1000 hm til 2000 hm. Vi besøger nogle af områdets absolutte seværdigheder som fx. klosteret i Assisi.  

Umbrien er en fremragende region til din næste cykelmotionsferie – hvis du lægger vægt på godt vejr, god cykling, god italiensk mad og vin… Cosa non va? …eller what’s not to like. 

Vi skal bo i den smukke by Todi, der ligger majestætisk på toppen af en bakke. Byen har et  meget charmerende torv – med mange gode muligheder for italienske specialiteter som pasta, trøfler, gelato, cappuccino, hvidvin osv. 

Vi glæder os til en lækker cykeluge i Italien med masser af udfordringer, gode oplevelser samt hyggeligt socialt samvær. 

Dagsprogram

Vi mødes ved parkeringspladsen ved hotellets hovedindgang klokken 08:30 og kører derfra kl 09.00, og alt afhængig af ruten og antal pauser er vi retur imellem kl. 14.00 - 16.30. 

Ude på ruterne spiser vi frokost på de lokale cafeer.

Området er fantastisk smukt, og vores guider kender det godt, så der vil også være tid til at stoppe op og nyde udsigterne undervejs. 

Vi slutter cykeldagen ved hotellets bar, ved poolen eller på en af de mange nærliggende barer og cafér i Todi centrum hvor vi lige runder dagens cykeltur af. 

Der er fælles spisning i hotellets restaurant klokken 20:00 


Eksempler på ruter SVÆRHEDSGRAD 3:  

RUTE 

Km / Højdemeter 

Amelia 

87 km / 1450 hm 

Bastardo 

74 km / 1050 hm 

Assisi 

120 km / 1500 hm 

Montecastello 

77 km / 1500 hm 

Grutti 

Grutti Light 

91 km / 1400 hm 

60 km / 1000 hm 

Montefalco 

75 km / 1300 hm 

Lago di Corbara 

99 km / 1950 hm 

Casteltodino 

80 km / 1400 hm 



Hviledag
 
Vores cykeluge strækker sig over 6 dage i sadlen, dermed ikke sagt at du absolut skal cykle med alle dage. Det er vigtigt, at du mærker efter i kroppen, og hvis du har brug for at tage en hviledag ved poolen eller i byen, så tag en hviledag, så du er frisk til dagen efter. Det giver klart de bedste cykeloplevelser. 

Kort over rejsen

Vi bor i byen Todi – som ligger ca. 95 km nord for Rom.

Indkvartering

Vi bor på det 4-stjernede Hotel Bramante, Todi. 

Forplejningen er med ½ pension i udsøgt italiensk kvalitet. 
Hotellet er vant til de krav cykelryttere stiller til maden – Ride Hard – Eat Well.

 
Hotellet ligger centralt i gå-afstand til Todi’s charmerende gamle bydel. 

Sværhedsgrad 3

I Umbrien tilbyder vi dagligt 1-2 hold: 

Sværhedsgrad 3 
Niveauet henvender sig til dig, der er aktiv motionscyklist, og som holder af at cykle sammen med andre, og som værdsætter fællesskabet og det sociale før, under og ikke mindst efter dagens cykelture. Du kører gerne længere ture og vil også gerne have højdemeter i benene. Din hastighed på lige landevej er nok mellem 26 og 28 km/timen. 

Ruterne vi kører ligger mellem 70 og 120 kilometer. 

Der er helt sikkert café-stop undervejs.

Læs mere om vores sværhedsgrader her

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Uge 25: Startdato 18.06.2022 varighed 7 nætter

Fra 10.498,- DKK

Uge 34: Startdato 20.08.2022 varighed 7 nætter

Fra 10.498,- DKK

Uge 35: Startdato 27.08.2022 varighed 7 nætter

Fra 10.498,- DKK

Uge 38: Startdato 17.09.2022 varighed 7 nætter

Fra 10.498,- DKK
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer: 

  • Flytransport t/r 
  • Transfer mellem lufthavn og hotel t/r
  • 7 nætters ophold på 4* hotel Bramante med ½ pension 
  • Rutinerede RUBY cykel guider 
  • Daglige guidede ture fordelt på 1-2 hold. 
  • Aflåst rum til cykelopbevaring på hotellerne 

Prisen inkluderer ikke: 

  • Frokost 
  • Drikkevarer  
  • Afbestillingsforsikring (6% af rejsens pris) 
  • Geby til rejsegarantifonden 
  • Diverse forsikringer 
  • Div. drikkepenge 

    Tillæg 

    • Cykeltransport t/r: kr. 1.100,-  

     

    Minimumstilslutning: 
    Deltagerantal er minimum 18 personer, der alle skal være tilmeldt senest 60 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser. 

    Deleværelser: 
    Ved booking af et delt værelse kan vi ikke garantere, at du kommer til at bo med den person, som du evt. har ønsket. Samtidig forbeholder vi os retten til at opgradere dig til et enkeltværelse mod evt. tillæg, i det tilfælde at du har booket en plads i et delt værelse, og det ikke går op med rejsens totale antal af bookinger. 

     

    Cykeltransport: 
    Vælger du at lade os sørge for din cykeltransport – kan det ikke blive lettere. 

    Du afleverer din cykel et par dage før afrejse, og når du ankommer til hotellet er din cykel allerede ankommet. 

    VI transporterer din cykel i transport kasser som vi stiller til rådighed – det eneste du skal gøre er at afmontere dine pedaler og forhjulet. Pedaler og forhjul puttes i transportkassen. 

    Du kan typisk afhente din cykel igen efter endt ferie om tirsdagen. 

    Læs mere om cykeltransport og tidsskema, og steder for opsamling af cykler ved at følge dette link til cykeltransport. 

    Cykelleje: 
    VI samarbejder ikke med nogen cykeludlejning i Umbrien – og du skal derfor selv medbringe din egen cykel. Se mere her om hvordan du medbringer egen cykel. 

    Gå til toppen af siden

    Loading...