INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Spektakulær cykeloplevelse med Ruby

Dolomitterne Classic

Efter succesen i Pyrenæerne, tilbyder vi også en Classic-tur til Dolomitterne. 

10.998,00 kr
In stock
Travel Code
COL-030
Det kan du glæde dig til

I løbet af ugen skal vi bo tre forskellige steder og dermed får vi muligheden for at afprøve flere af de udfordringer, de enkelte områder har at byde på - både kendte og mere ukendte stigninger.

Vi byder på en uges udfordringer i et af Italiens smukkeste områder. Udover oplevelserne på cyklen, kommer vi igennem vidt forskellige områder, hvad angår sprog, kultur og gastronomi.

Vi bevæger os fra det italienskprægede område Bormio med alt det medfører af lækkerier og over til tysktalende Bolzano for at slutte i det latinskprægede Arabba.

Så selvom vi kun bor på tre forskellige lokaliteter, er der nye indtryk hver dag. Maden, sproget og kulturen er en perfekt trekløver.

Program for turen

Bormio ligger utroligt smukt i Valtellina-dalen og ud over at være en af Italiens mest kendte skisportsbyer, er den også et perfekt startsted for cykelture. Tæt på Armstrongs hadebjerg Mortirolo og Pantanis hjemsted Aprica og de mere ukendte Teglio og Caspano. Men Bormio byder også på Passo Stelvio. Der er godt 21,5 km op til toppen af et af de mest legendariske bjerge i Dolomitterne. Det bliver kaldet Cima Coppi og er ofte det højeste punkt i Giroen.

Bormio ligger 1225 meter over vandet og herfra er det en fantastisk tur, gennem en flot slugt samt flere tunneller op til bjergpasset i 2758 meter over vandet - der findes ikke en flad vej i Italien. Det er opkørslen fra Bormio, der er blevet brugt de sidste par gange i Giroen. Den er mindst lige så fascinerende som den anden side, måske bare mere rå.

Fra toppen er det oplagt at køre hele vejen ned til bunden og byen Prato, for at vende cyklen og begive sig mod toppen igen fra den ”rigtige” side. Det er herfra man får det unikke skue, når de 48 hårnålesving bugter sig op mod toppen. Prato-siden er med jævn stigning på 25,4 km med 7,2% i snit, men det er også muligt at køre en afstikker ind i Schweiz, og via Umbrailpass følge girorytternes færd på vej tilbage til Bormio. Det er i dette område det nye Grand Fondo Santini, der køres i juni, har fået stor succes de seneste år.

Bolzano ligger i Adigedalen, tæt på Brenner motorvejen. Her rejser de høje bjerge sig på begge sider af den nærliggende flod. Igen ligger udfordringerne lige uden for døren og der går ikke mange minutter før man kan starter opstigningen til fx Passo Palade (Brezer Joch), Passo Mendola (Mendelpass) og videre op til Penegal, der har en af områdets smukkeste panorama udsigter over Adige-floden. Derudover er der Caldaro-søen samt byerne Bolzano og Leives.

Herfra kan de sidste kræfter bruges på den ukendte Jenesien San Genesio stigning, der ikke glemmes igen sådan lige med det samme. Alternativt kan man rulle af langs æbleplantager og vinmarker på en af de smukkeste cykelstier retur til Bolzano.

Byen Arabba kender mange fra skirejsen til området omkring Canazei. Om sommeren indtages byen af cykelmotionister fra hele verden. Arabba ligger smukt med bjerge til alle sider. En morgenudsigt til Marmoladamassivet, Passo Pordoi og Campolongo får en til at knibe sig i armen.

Vejen fra Bolzano til Arabba er gået over Passo San Lugano eller Passo di Lavaze og via Canazei til Passo Pordoi, endnu et bjergpas der har haft status som Cima Coppi i flere udgaver af Giroen. Det er også kendt for den specielle skulptur som Simonis cykel er en del af, her kan man se listen over alle dem, som var først over Pordoi.

Når man bor i Arabba er det oplagt at køre Sella Ronda, der består af fire fantastiske stigninger på enten 50 eller 80 km. Forståeligt at Maratona des Dolomites hvert år kan samle 10.000 deltagere, mens 20.000 skuffes med et afslag.

Pordoi, Sella, Gardena og Campolongo er hver især unikke stigninger, hvor landskabet hele tiden ændrer sig. Den udvidede Sella Ronda tur har Passo Falzarego og Valparola med, hvilket ikke gør turen mindre spektakulær.

Andre oplagte stigninger er selvfølgelig Passo Giau og Fedai. En ting er sikkert, ruterne omkring Arabba glemmer man aldrig.

Sværhedsgrad 4

Dette er en krævende tur, hvor vejene kan være af blandet kvalitet, og lidt grusveje kan forekomme. Deltagerene må derfor have en god kondition og være udholdende. 

Indkvartering

Vi skal bo i delt dobbeltværelse på gode 3 og 4-stjernet hoteller med halvpension.

Vi overnatter i byerne Bormio, Bolzano og Arabba.

Alle byer er kendte for start- eller mål-byer fra spektakulære Giro-etaper og det perfekte udgangspunkt for fantastiske ruter rundt i de bjergrige områder, uden lange transporttider.

Der er fokus på intensive etaper med lidt færre kilometer, men mange højdemeter.

Bestil rejse

1 person. Enkeltværelse - pris pr. person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
3631-08-201907-09-20197 nætter11.798,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
3631-08-2019711.798,- DKKBESTIL

1 person. Delt dobbeltværelse - pris per person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
3631-08-201907-09-20197 nætter9.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
3631-08-201979.998,- DKKBESTIL

2 personer. Dobbeltværelse - pris pr. person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
3631-08-201907-09-20197 nætter9.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
3631-08-201979.998,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer

Afhængig af hvilket hold du vælger, er de planlagte dagsetaper fra 65-145 km.
Turens længde er mellem 600 - 800 km, og der køres mellem 10.000-18.500 højdemeter.


Inkluderet i prisen:

  • Flytransport tur-retur inkl. 20 kg. bagage.
  • Transfer mellem lufthavne og hoteller tur-retur
  • 7 nætters ophold på hotel med ½ pension
  • Rutinerede cykelguider
  • Daglige ruter fordelt på 2-3 hold.
  • Aflåst rum til cykelopbevaring på hotellerne
  • Følgebil med rutinerede chauffører

 

Der tages forbehold for uforudsete ændringer undervejs. 

Tillæg:
Tillæg ved cykeltransport på kr. 1.100

Transport:

På denne tur er der mulighed for flytransport fra København.

UDREJSE 31. august:  CPH-MXP
HJEMREJSE 7. september: VCE-CPH

Turen er inkl. flytransport med bagage og bustransfer tur/retur. 

Indkvartering på gode hoteller med halvpension, følgebil og kompetente guider.


Hotelliste:

Bormio fra 31.08-02.09: Hotel Vallecetta https://www.vallecetta.it/

Bolzano fra 02.09-04.09: Garden Hotel Premstaller https://www.hotel-premstaller.it/de/hotel-bozen/1-0.html

Arabba fra 04.09-07.09: Sporthotel Arabba http://www.sporthotelarabba.com/de/arabba-hotel/1-0.htm

For en merpris pkr. 425 ,- pr- person (for 2 nætter) er det i Bormio muligt at opdradere til Hotel Baita dei Pini https://www.baitadeipini.com/

Gå til toppen af siden