Ruby Cycling for klubber og grupper

Loading...

Hvis din klub eller gruppe skal have den bedste oplevelse på klubben’s/gruppens tur så lad os håndtere det praktiske – fly, hotel, bustransfer, cykeltransport osv.. Det eneste I nu skal tænke på er, hvor I skal cykle hen - så planlægger vi, hvor I skal bo og sikrer, at alt kører som det skal på rejsemålet. 

I skal som hovedregel være minimum 15-18 deltagere i gruppen 

 For klubber og grupper

Lad os klare alt det praktiske
Vi kender hotellerne. Vi ved hvordan og hvor vi kan opfylde dine og klubbens/gruppens ønsker. Med mere end 40 års erfaring med at arrangere rejser er vi jeres garanti for, at alt på destinationen bare spiller som det skal. I skal ikke selv rode rundt med reservationer og navnerapportering til flyselskaber og hoteller – det skal vi nok klare for jer. For jer skal det jo mest af alt handle om cyklingen og de gode oplevelser sammen med dine klubkammerater. 

Vil I køre etape-tur fra by-til-by klarer vi også bagagetransporten mellem hotellerne. 

Vi transporterer også jeres egne cykler til og fra destinationen. Jeres cykler bliver hentet og transporteret i cykelkasser til hotellet hvor I skal bo. Når jeres grupperejse er slut – pakkes cykler i kasser igen og returneres til jer i Danmark. Der er rart at vide et ens cykel er i gode og trygge hænder – og at den håndteres skånsomt og nænsomt.

 

Skræddersyede løsninger
Fortæl os hvor I godt kunne tænke jer at cykle – og hvordan I gerne vil bo – og hvad der er vigtigt for jer på rejsen. Så skræddersyr vi et tilbud der matcher jeres ønsker og forventninger.

 

Vi har erfaringen
I Ruby Cycling cykler vi selv. Derfor ved vi ret præcist hvor og hvordan I skal bo og cykle… og ikke mindst hvor I ikke skal bo og cykle. Vi kender til ruterne – og vi har højest sandsynlig allerede selv cyklet der.  
 
Vi råder over særdeles kompetente cykelfolk der kender asfalten, og bakkerne, og nedkørslerne og alle de hyggelige cafeer ude i terrænet.  

Vi kan derfor hjælpe jer med også at tilrettelægge ruterne – og hvis I ønsker det, kan vi også levere cykelguider der kender destinationen, og ruterne. 

 

Sikkerhed
Når I rejser med os, er I naturligvis dækket af rejsegarantifonden. Det er trygt og rart at vide. 

 

 

Populære rejsemål for klubber og grupper: 

DESTINATION                                                               SVÆRHEDSGRAD for terræn 

CALPE    3-4-5
KORSIKA   3-4-5
PYRENÆERNE 4-5
PIEMONTE 3-4
UMBRIEN   3-4

Læs mere om vores sværhedsgrader her

 

Ring eller skriv til os og hør mere om hvad vi kan gøre for jeres gruppe.