INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Toscana for cykelentusiaster

Cykelløb og dejligt vejr på landevejene i Toscana

For andet år i træk tilbydes en rundtur i Toscana, hvor vi kommer rundt i store dele af regionen med en enkelt afstikker til Umbrien.

10.998,00 kr
In stock
Travel Code
COL-035
Det kan du glæde dig til

Som cykeldestination er det måske ikke lige det første tanken falder på, når man taler om Italien. Da er det de kendte stigninger fra Giroen mod nord i Dolomitterne og Alperne tankerne ledes hen på.

Mange af de populære Granfondoløb afholdes her og mange danske cykelentusiaster har prøvet kræfter med La Pinarello og La Fausto Coppi blandt andre.

Man kan egentlig sammenligne Toscana lidt med Ardennerne i Belgien, hvor det går op og ned hele tiden med korte og stejle stigninger. Så det er ikke udfordringer, der mangler, når man cykler rundt i det smukke toscanske landskab blandt vin og olivenmarker. Lige så snart én knold er overvundet, står den næste klar og gearet må atter ned i 34x28.

Rytmeskift er et af kendetegnende, når man cykler i Toscana. På turen kommer vi gennem hele det Toscanske landskab, og skal opleve et fantastisk cykelområde, smukke idylliske landsbyer beliggende på bakketoppe og så selvfølgelig smage på de mange gastronomiske specialiteter, som alle elsker.

Der vil være fokus på cyklingen, men vinsmagninger og gode middage, samt kulturhistoriske monumenter går hånd i hånd på denne tur

Program for turen

Program for turen ser ud som følger på hold 3:

Søndag: - Ankomst til Lucca via lufthavnen i Pisa

Mandag: - Lucca-Vinci (60 km 776 hm)

Tirsdag: - Vinci-San Gimignano (68 km 801 hm)

Onsdag: - San Gimignano – Montepulciano (105 km 1760 hm)

Torsdag: - Montepulciano – Montepulciano (60 km 883 hm)

Fredag: - Montepulciano – Monticciano (95 km 1805 hm)

Lørdag: - Monticciano – Cecina (120 km 1523 hm)

Søndag: - Hjemrejse

Mandag
Første cykeldag byder på en tur rundt i bakkerne omkring Lucca. Lucca, der efterhånden er blevet et cykelmekka for de danske proffer, der bor i Italien. Vi kører fra Lucca over Pinnocchios hjemby Collodi til termbyen Montecatini Terme.  Der møder os et smukt landskab med bakker, vinstokke og planteskoler, der findes i et utal i området. Fra Montecatini køres der imod målbyen Vinci, der som navnet bevidner var fødested for Leonardo da Vinci. Nedkørslen til Vinci er utrolig smuk og en dejlig måde, at afslutte dagen på.


Tirsdag
Der køres fra Vinci og i starten går det nedad til én af de større byer i Toscana nemlig Empoli, der ligger ved floden Arno. Fra Empoli køres der ind i det man kan kalde det ægte toscanske landskab med utallige bakker, vinmarker og oliventræer.Vi kører over Montespertoli og Certaldo til vores destination San Gimignano. Når San Gimignano dukker op til sidst på dagen ledes tankerne hen på New York City. De høje skyskrabere i den moderne storby havde sin forgænger i San Gimignano, der er og var kendt for sine hundrede tårne. Alle rige mænd i byen konkurrerede om, hvem der kunne bygge det højeste tårn. Der laves derudover også rigtig god Vernaccia hvidvin i San Gimignano.

Onsdag
Dagens rute går fra San Gimignano til vinbyen Montepulciano. Det er virkelig det man forbinder med toscansk landskab, der møder os her. Farverne og duftene ændrer karakter og de små gearinger på cyklen kommer oftere i brug. Det er her de klassiske Chianti-vine dyrkes på San Giovese og de gamle bastflasker stammer fra. Cykelområdet minder lidt om Ardennerne i Belgien, så der er ikke mange lige stræk uden knolde. Især stigningen op til Montepulciano trækker tænder ud med sine op til 21%. Det er dog kun en kilometers penge der er virkelig stejl, og når der venter god mad og rødvin er det ikke så slemt. 

Torsdag
Torsdag er enten hviledag, eller en mulighed for at snuse lidt til naboregionen Umbrien. Lago di Trasimeno er områdets største sø og umbrenes mulighed for at bade.
Vi kører ud til Castiglione del Lago, hvor der spises pizza til frokost. Søens er et frisk pust i varmen, og hvis man er historieinteresseret, så er det et rent mekka. Der er ikke de store stigninger på dagens rute, så der er mulighed for at få rullet benene inden de sidste to dages strabadser. Om eftermiddagen arrangeres der vinsmagning på cantina Gattavecchi, hvor områdets dejlige vine præsenteres. Især Vino Nobile bør fremhæves, men også dessertvinen Vin Santo ( hellig vin ) er dejlig med en mandelkage til.

Fredag
Vi kører fra vinbyen Montepulciano, og for første gang, kører vi vestpå. Første stop på ruten er et kaffestop i den perfekte renæssanceby Pienza, der blev omlagt og konstrueret efter Renæssancens arkitektoniske principper med lige gader og åbne pladser. Landskabet ændrer sig hurtigt og de grønne og gule nuancer skiftes ud med mere barsk natur. Vi kører i området Le Creti Senesi, et månelandskab, der ikke ses andre steder. Det er her de støvede sandveje er scene for nyklassikeren Le Strade Bianche.
Det er korte og hårde stræk med stejle stigninger og grus, der stiller store krav til teknikken, når rytterne forcerer strækningerne i fuld fart. Der er dog ikke lagt nogle stræk ind på ruten, men hvis det ønskes, er der mulighed for at køre et enkelt stykke. Vi har mål i Monticciano, hvor indkvarteringen virkelig er helt i top.

Lørdag
Sidste etape går ud til havet, nærmere betegnet Cecina, der er en af de lokales foretrukne badebyer. Inden vi når så langt, forlader vi det klassiske landskab, der stopper ved Volterra. Den gamle etruskerby, så smukt beliggende på højdedraget. Det er de sidste kræfter, der skal findes frem, når stigningen op til frokoststedet skal forceres.
Efter en længere nedkørsel byder resten af dagen på kortere bakker og vind. Man fornemmer efterhånden havet og der gøres klar til den endelige sprint i Cecina. Hvis vi er heldige, er der mulighed for at stikke tæerne i vandet, inden cyklerne pakkes. Om aftenen er der middag med alt godt fra havet på én af byens hyggelige restauranter.

Indkvartering

Der overnattes normalt på trestjernede hoteller og der er morgenmad og en treretters menu om aftenen. Frokosten indtages i det fri på cykelturen og består normalt af pastasalat, sandwiches, frugt osv.

Bestil

Send rejseforespørgsel

Toscana for cykelentusiaster
Jeg accepterer Ruby Cyclings Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Cycling må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Inkluderet i prisen:

  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • Cykeltransport
  • Fly transport t/r samt bustransfer
  • Indkvatering på gode hoteller
  • Halv pension (Morgenmad, let frokost i det fri og aftensmad)
  • Følgebil
  • Kompetente guider

 

Det beskrevne program er til hold 3. Der køres som vanligt i op til 3 grupper efter lyst og styrkeforhold. For hold 1 og 2 vil der være ekstra sløjfer på ruterne, så der køres længere og flere højdemeter. Det vil normalt være 120-140 km med op til 2500 hm.

Der tages forbehold for uforudsete ændringer undervejs.

Gå til toppen af siden